Din skadesmentor
ALLE kan blive skadet
En skade begrænser dig ikke kun i at løbe og træne på sædvanligvis, men kan også påvirke dig mentalt.
Det er mentalt hårdt og drænende at være skadet, særligt hvis det er over en længere periode. Det kan være frustrerende, uoverskueligt og du kan blive helt opgivende på det du før elskede at bruge din tid på. Det kan være ensomt at være skadet. Du kan måske ikke længere være en del af dit løbefællesskab, eller måske føler du, at din løbeidentitet bliver sat på pause.
Gør noget aktivt
Du har lyst til at gøre noget aktivt for at komme din skade til bunds, da du slet ikke er færdig med din løbekarriere og drømme. Vi kan hjælpe dig i vores skadesmentor forløb, hvor du i samarbejde med vores fysioterapeut får arbejdet med den mentale del af at være skadet, får struktur på dit skadesforløb, får lagt en konkret plan, får brugbare værktøjer, støtte og vejledning.
Det er et individuelt forløb, hvor der er fokus på dig. Der er ikke to skadeshistorier, som er ens. Der er stor forskel på, hvordan løbere oplever at være skadet, hvad det har af konsekvenser og hvilke copingstrategier man bruger og hvordan man bedst bliver hjulpet igennem en skadesperiode.
VIGTIGT:
Inden et skadesmentor-forløb ved Mental Atlet er det rigtig godt, hvis du har været ved en fysioterapeut eller læge, for at få stillet en diagnose af din skade og modtaget genoptræningsøvelser.
På trods af vores egen fysioterapeutiske baggrund, laver vi ikke den praktiske udredning af din skade.
Vi hjælper dig med struktur, overblik og det mentale i en skadesperiode for, at du på bedste vis kommer tilbage til løb både hurtigst muligt, men også mest sikkert og mentalt stærkere.