Er du konkurrencegymnast, og vil du gerne udvikle dig mentalt?

Forløbet er et gratis tilbud, som indebærer to online oplæg, en online workshop og mulighed for en individuel online coachingsamtale. Du vil få viden om, hvad mental styrke er og redskaber til, hvordan du kan blive mentalt stærk og på den måde optimere din præstationsevne. Coachingsamtalerne giver os mulighed for at gå endnu mere i dybden med dine tanker og følelser relateret til din sportslige kontekst. 

Hvorfor er det mentale vigtigt?

Der stilles høje psykologiske krav til en god præstation inden for konkurrencegymnastik. Det kan fremprovokere følelser som angst og nervøsitet. Et studie viser, at elitegymnaster oplever det højeste niveau af frygt for skader eller for at fejle, sammenlignet med atleter inden for andre sportsgrene. Det kan skabe mentale blokader og dermed påvirke evnen til at præstere.  

Hvem kan deltage?

Vi søger 10 konkurrencegymnaster, fx inden for teamgym, tumbling, trampolin, rytmisk gymnastik m.m. 

Vi søger dig, der ønsker at blive (mere) mentalt stærk, og som ønsker at arbejde med egne tanker og følelser inden for konkurrencegymnastikken. Det vi ønsker af dig er, at du er engageret og klar på at arbejde med dig selv. 

Hvornår er det?

Første oplæg: Hvad er mental styrke? (online) 

  • Onsdag d. 15/2 kl 19:00-20:30 


Workshop: Sådan kan DU bruge mentaltræning (online) 

  • Onsdag d. 1/3 kl 19:00-21:00 


Individuelle coachingsamtaler (online) 

  • Tirsdag d. 7/3 mellem kl 16:00 og 21:00 
  • Onsdag d. 8/3 mellem kl 16:00 og 21:00 


Afsluttende oplæg: Hvordan kan du bruge mentaltræning fremover? (online) 

  • Onsdag d. 15/3 kl 19:00-20:30


Hvem er vi?

Vi hedder Mille og Laura og er i projektforløb hos Mental Atlet. Vi er 24 år og studerer idræt og sundhed på Syddansk Universitet, hvor vi bliver bachelor til sommer.  


På studiet har vi arbejdet med sportspsykologi og mentaltræning. Den viden ønsker vi at udbrede gennem arbejde med konkurrencegymnaster rundt omkring i Danmark. Det mentale aspekt af sporten er vigtig for at præstere og have det godt.  

Lyder det som noget for dig?

Så udfyld denne formular