Johanne Prisak Pedersen

Ejer af Mental Atlet // Cand. Scient i Idræt og Sundhed med specialisering i sportspsykologi
Jeg er løber i Sparta og nyder at være en del af et sub-elitehold, hvor folk er meget engageret og ambitiøse med deres løb. Jeg har selv stadig masser af mod på at udvikle mig som løber både på det fysiske og det mentale plan.
I løbet af min uddannelse stiftede jeg bekendtskab med sportspsykologi som virkelig fangede min interesse og derfor valgte jeg at skrive speciale indenfor dette område. I et par år har jeg pga. arbejde og andre interesser haft lagt interessen for sportspsykologi på hylden, indtil jeg i vinteren 2021 fik ideen om at starte Mental Atlet sammen med Camilla.

Foruden, at jeg selv har en stor interesse for løb, så har jeg også haft en del trænergerninger. Jeg har bl.a. været tilknyttet DGI som instruktør og undervist på kurser for kommende løbetrænere. Derudover har jeg været ungdomstræner i Odense Atletik Klub og undervist kursister på Oure sommerhøjskole.

Camilla Prisak Pedersen

Ejer af Mental Atlet // Fysioterapeut // Cand. scient. i Idræt og Sundhed med specialisering i fysiologi
Mit løb har siden 2019 tiltaget og jeg løber nu på Spartas sub-elite hold. Jeg træner dagligt i jagten på at blive en bedre, hurtigere, mere erfaren og klogere løber. For mig føles det som om, at starten kun lige er gået og at der venter en masse fede løbeoplevelser.
Da jeg skiftede til løb fra fodbold fandt jeg hurtigt ud af, at der var langt mere på spil end bare fysisk træning. For at kunne følge med på et højere niveau krævede det, at jeg kunne presse mig selv både til træning og konkurrence. Det krævede et helt andet mindset end jeg var vant til fra fodbolden.
Jeg udvikler mig hele tiden som løber med både fysisk- og mentaltræning og sådan fortsætter det formentligt nok indtil den dag, jeg vælger at have et andet fokus.

Mental Atlet

Vi er et søskendepar som i juni 2021 åbnede Mental Atlet. Vores tilgang til mental- og løbetræning bygger på vores sportspsykologiske, fysioterapeutiske og humanfysiologiske viden samt vores egne erfaringer og store netværk inden for løb.
Når du indgår et samarbejde med os ønsker vi at skabe tryghed og tillid. Vi vil være engageret sparringspartner og gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig med din udfordring.
Vi vil gerne lære dig at kende og hvordan vi helt specifikt kan hjælpe dig. I vores forløb er vi derfor altid i tæt kontakt for, at vi i fællesskab opnår den største succes med dit mål.
Skab meget med få værktøjer
Mental Atlet opstod da vi i vores løbekarriere efter lang tid med fysisk træning opdagede, hvor stor betydning de mentale forudsætninger er for at præstere og opnå ønskede resultater.
Det har rykket os som løbere at kunne håndtere nervøsitet, kunne presse os selv, få det maksimale ud af træninger, levere præstationer, evaluere både gode og dårlige resultater og vigtigst af alt turde tro på os selv og egne evner!

På samme måde vil vi også gerne hjælpe dig med at opnå dine løbedrømme.